Interval træning løb
Mange af mine kunder har det ambivalent med intervaltræning – på den ene side elsker de interval træning, og på den anden side får mange så frygtelig ondt af sig selv og tænker ”Hvorfor gør jeg det her frivilligt!?”. Jeg kender det selv. Det er ikke altid lige sjovt. Men… faktum er at interval træning er effektivt. Det virker, det er sjovt, og du bliver en bedre løber af at løbe intervaller. For at kunne løbe intervaller er det er et must at have et løbeur. Jeg har skrevet et tidligere blogindlæg om Garmin løbeur som jeg synes er det bedste løbeur på markedet. Urene er funktionelle, praktiske og til at komme til for penge. Desuden er de nemmere indstille og har mange forskellige og praktiske skærmfunktioner.
Intervaller til løb kan være meget forskellige. Alt fra 10sekunders varighed til 15-20 minutter pr. stk. Det hele afhænger af hvad dit formål er.
5 af mine bedste intervaller til løb
HUSK: Løb ikke intervaller mere end du kan holde til. Skab struktur i din løbetræning og hold dig til planen. Gå ikke for hurtigt frem. Hold igen på de første intervaller. Hold den planlagte fart selvom det ikke føltes hårdt til at starte med. Det skal nok blive hårdt nok! Serierne herunder er skrevet med stor repetitionsinterval. Mærk efter hvad der er det rigtige for dig!
A) Mellem lange tærskel intervaller til løb
4-8 X 1000m @60 min pace (en fart du kan holde i 60 minutter)
pause: 2 minutter jog/powerwalk
B) Lange cruise serier
2-3 X 12-16 minutters @halvmarathon pace
Pause: 5 min jog
C) Fart i stængerne
4-8 X 400m @5 km pace, pause: 200-300m jog
4-8 X 200m @3 km pace, pause: 200-300m jog
D) Fartleg – sjove og anderledes intervaller til løb
25-45 minutter varighed uden regler. Intervaller fra 15sekunder til 8 minutters varighed med tilsvarende ustrukturerede pause. Disse kan med fordel løbes i skoven!
E) Kombinationen
3-5 X 1200m (800m @10km pace + 400m @5km pace)
– du har ikke pause mellem 800+400m. Der skal blot sættes mere fart på!
Pause: 400m jog
Hvilken session skal du prøve i næste uge?
Jeg håber du kunne bruge ovenstående som inspiration til din træning. Jeg anbefaler, at du løber interval 1 X pr. uge og ikke oftere med mindre du har en lang træningshistorik og er vant til at arbejde med intervaller.
God træning!