Hærvejsmarchen Viborg

Mine oplevelser // “race rapport”

Optakten:

Hvorfor gå Hærvejsmarchen i Viborg?
Jeg er født og opvokset i Viborg og har en mor, som af natur og altid har elsket at gå. Hun har gået mange kilometer siden hun var lille, og har siden jeg var barn slæbt mig og mine søskende med på diverse gå ture. Da jeg var 14 år gammel fik vi en labrador hund, som hver morgen starter dagen med 9 km gåtur i skovene omkring Viborg. Det har været med til at jeg er begyndt at holde af at gå ture! Jeg har de sidste 3 år overvejret at deltage i marchen, men aldrig fået taget mig sammen til at deltage, men… det skete så en sen aften for 4 uger siden. Jeg tilmeldte mig den 49. udgave af Hærvejsmarchen! 

Jeg er af natur en sportsglad fyr og elsker diverse udfordringer. Derfor kastede jeg mig – uden de store overvejelser – selvfølgelig direkte ud i ekstrem ruten på 2 X 45 km! Jeg løber på nuværende tidspunkt ca. 70 km ugentlig og tænkte, “at det bliver da en smal sag, når man BARE skal gå!”. Jeg blev klogere…

Dag 1:
Kl. 04:55 ringede vækkeuret. Starten har de foregående 48 år været kl. 05:00, men i år var starttidspunktet ændret til 06.00. Op af sengen og på med mine ASICS marathon løbestrømper, 2UNDER sportsunderbukser, ASICS 5*inch shorts og langærmet ASICS hoodie. Vejrudsigten lovede 14-18 grader, startende overskyet og let sol i løbet af dagen – perfekt march vejr!

     Til morgenmad fik jeg en skål skyr med musli, mandler, honning, frugt og bær + 2 X kaffe og vand. En morgenmad som efter min overbevisning kunne lægge en god bund til resten af dagen. i min taske – en ASICS løbetaske (se billede længere nede) – havde jeg yderligere 1 X t-shirt, 1 X strømper, 1 X sko og 1 X vand.  

Kl. 05:55 stod jeg klar på startstregen blandt ca. 1.000.000 (overdrivelse fremmer forståelsen) tyske soldater og 50-75 andre motionister. Eller sådan så det i hvert fald ud. Det tyske militær bruger Hærvejsmarchen som forberedelse til en hollandsk march på 4 X 40 km med 10 kg opbakning om ca. 4 uger i Nijmegen. Kl. 05:59:48 gik starten… lidt anderledes end jeg havde troet! 

KM 0-5:
Da startskuddet gik fik jeg mig lidt af et chok. Folk skubbede og massede for at komme frem og flere løb for at komme væk fra os andre og ud i front. Nogle går simpelthen marchen for at vinde/komme først?? Jeg selv lagde ud i 6.6 km/t og var RIGELIGT tilfreds med tempoet. Jeg kom til at gå med det tyske militærs 2. marchgruppe (se billede), som passede rigtig fint til mit tempo.  

     Efter knap 2 km gik militæret lidt ned i fart, så jeg fortsatte videre i egen march. Jeg mødte mange nye mennesker og fik mig mange gode snakke om march og hvorfor andre går denne tur. Jeg fik hurtigt på fornemmelsen, at jeg måske ikke var heeeeeelt nok forberedt. Samtlige folk jeg snakkede med inden for de første 5 km havde gået +30 march og kun 1 af dem plejede at gå 2 X 45 km i Viborg. Resten var RIGELIGT tilfreds med 2 X 40 km og lød lidt overraskede, da jeg fortalte, at jeg skulle prøve kræfter med 2 X 45 km for 1. gang, ikke var vant til at gå-gå og havde forberedt mig med løbetræning. En af dem med kommentaren “du skal nok blive klogere” :O – SHIIIIIIT….

KM 5-20:
Tempoet gik stadig fint. Vi gik ud langs banestien af Bruunshaab, tapdrup og senere mod Vejrumbro videre over Viskum. Området var ikke det mest interessante og vandringer foregik på cykelsti og mindre veje. Vejret og temperaturen var perfekt, og det gik bare derudaf. Det tyske militær var kommet op i fart igen, og dem fulgtes jeg med ud til 15 km hvor deres KÆMPE forplejningszone var sat op. Tidligere på turen havde en person fortalt mig, at jeg skulle sørge for at holde mig gode venner med det tyske militær på grund af deres forplejningszoner (måske de ville dele ud), og nu forstod jeg dem lige pludselig. Der var (hurtigt talt) 15 massage brikse og 2 X 4 meter lange borde med ALT hvad hjertet begærer! Vand, sodavand, frugt, energi barer, chokolade i store mængder mm. Jeg tænkte “oooookaaaaaay… skulle de ikke kun gå 2 X 40 km??” Jeg selv havde kun 100 kr med i tasken til hvis jeg skulle blive sulten senere på turen – de 100 kr blev giver godt ud senere hen! Det tyske militær havde VIRKELIG styr på tingene! Jeg fortsatte alene med enkelte folk længere fremme og nogle stykker bag mig.

KM 20-30:
Nu kom det smukke område! Vi var nået ud til Øby og gik ind i skoven. Helt fantastiske 10 km i flot natur og fredelige omgivelser. Jeg var på nuværende tidspunkt on-my-own og havde naturen for mig selv. Der begyndte at komme lidt højdemeter på turen, hvilket passede mig rigtig godt også for afvekslingens skyld. Bentøjet havde det stadig top-dollar og jeg fik fyldt min vandflaske for første gang på en lille gård mit i skoven. Jeg havde en lille periode “besøg” af en tysk herre som gik med det tyske flag og hørte HØJT tysk rock. Jeg fik efter 3-4 km fortalt ham – Oliver – at jeg ikke var så glad for hans musik og lige løb lidt i forvejen, så jeg kunne være lidt alene igen – en befrielse at komme væk fra! :O

Ude ved 30 km mødte jeg igen en tysk forplejningszone. De var ved at stille den an da jeg kom forbi, og jeg kunne se på nummerpladerne på kørertøjerne, at det  var de samme biler som dem jeg havde mødt for nogle timer siden tidligere på ruten. Igen stod der 15 brikse klar og et KÆMPE lager af mad… jeg selv havde indtil nu fået 1/2 banan og følte mig egentlig stadig ret godt kørende. Klokken var jo stadig kun 10:30 ca. Ved 26 km kom en kontrol post, hvor vi skulle klippe et hul i vores startkort for at bevise, at vi havde været ude i spidsen af turen. Nu skulle vi bare hjem af mod Viborg igen…

KM 30-44.2:
Vi kom ud af skoven ved Over Viskum og ramte igen de lidt kedelige landeveje. Jeg var begyndt at blive øm i Tibialis Anterior (muskel forpå skinnebenet på ydersiden). En muskel som jeg senere hen har fundet ud at, at han bruger KONSTANT når man går, og en muskel jeg af gode grunde SLET ikke er vant til at bruge i disse mængder! Jeg havde på nuværende tidspunkt lavet en aftale med mig selv om, at jeg for hver 5. km måtte løbe ca. 200 meter for at få afveksling og for at ryste benene. Det sjove var, at jeg SLET IKKE kunne mærke nogen former for ømhed ved løb, men når jeg “faldt” tilbage i gå fart og ca. 6.5 km/t så blev jeg øm igen – ergo bruger man ikke de samme muskler ;).

Ved km 39 trak jeg min første banan op af tasken. Klokken havde lige passeret 12:00 og jeg var ved at blive små sulten. Vi var lige kommet ind til Viborg igen og var på vej ud i enden af Nørresø. Jeg vidste præcis hvor vi skulle gå det sidste stykke. Det gjorde mentalt turen nemmere. Jeg var ved at være GODT ØM i Tibialis Anterior og frygtede en lille smule for dag nr. 2… ellers havde kroppen det SUPER fint!

Mål og lørdag aften:
Kl. 12:52 og efter 6 timer og 52 minutter ramte jeg Rødevej og målområdet. Jeg fik et “MÅL” stempel for dag 1. og gik direkte mod bilen og hjem. Da jeg kom hjem fik jeg en god frokost, og smed mig direkte i mine Recovery boots og efterfølgende 20 mintter på foam-rolleren for at få benene klar igen. Tibialis Anterior var blevet RIGTIG øm, og små vip med foden var svært. Det gav stød hele vejen op gennem benet. Jeg frygtede LIDT for dag 2 på nuværende tidspunkt! Senere på eftermiddage kørte jeg ud til min klinik i Viborg for at hente Kinesio-tape til mine skinneben. Jeg blev nødt til at gøre noget for at aflaste mine muskler til i morgen! Jeg fik sat tapen på, og brugte resten af aftenen stille og roligt i byen til by-fest (genial forberedelse til dag 2, ikke? 😉 ). Jeg kom dog ordentlig i seng kl. 23:15.. vækkeuret var igen stille til 04.55 søndag morgen!

———————————————-

Dag 2:
AV!! Jeg har ømme baller, lettere ØM lænd og ømme ømme “skinneben”. “Det her bliver en LANG tur” var det første, jeg tænkte søndag morgen kl. 04.55, da jeg rullede ud af sengen. På med tøjet, samme “opsætning” som lørdag morgen dog med 1 X chokolade bar + 1 X banan mere i tasken end lørdag. På med varmecreme for at prøve at varme musklerne bedst muligt op, og ind med 2 X kaffe og en lille portion havregryn, musli og frugt – min appetit var væk, men jeg havde heldigvis fået et solidt måltid aftenen før kl. 22, så det var OK med en let morgenmad. Jeg glædede mig faktisk til at komme afsted igen – jeg var en smule nervøs for den ØMME muskulatur, men glædede mig til at komme ud til Dollerup og gå den smukke inderø efter ca. 20 km. Det hjalp på motivationen!

Jeg var ved start kl. 05:40 og brugte faktisk de første 10 minutter på at varme op. Løb lidt frem og tilbage, lavede en masse dynamisk og statiske stræk til skinneben, lår, lænd og baller for at varme muskulaturen op – det hjalp og var givet godt ud! Men vent… da jeg stod på startstregen kunne jeg ikke finde mit ur! Det var ikke på hånden… havde jeg tabt det? havde jeg overhovedet haft det på fra morgenen af? jeg kom hurtigt til den konklusion, at jeg i min morgentræthed havde glemt det derhjemme… jeg tænkte hurtigt på, om det var værd at kører hjem efter. Man måtte starte marchen mellem kl 06.00 og 09.00, så jeg kunne godt nå hjem og hente det… Men det magtede jeg ikke. Jeg skulle jo alligevel ikke bruge det! Men som dialægt plakaten med “triathlen” siger; “træningen virker kun hvis den logges” :O 

KM 0-15:
Kroppen skulle virkelig lige igang igen. I går lagde jeg benhårdt ud i 6.6 km/t, i dag blev der lagt lidt mildere fra lang de første 5 km. Starten var mindst lige så hektisk som lørdag. Skub til højre og venstre og folk løbene for at komme ud i front. Jeg fandt min egen solide fart og gik ned mod Søndersø. Ved omkring km 5 vågnede kroppen op, og jeg kunne igen ramme en lidt højere og mere passende fart. Det passede mig godt! Vi startede igen i lidt kedeligere terræn og gik MEGET på astfalt. Fra kilometer 2-5 gik vi på grus og ved søndersø – det var lækkert! Jeg kom i snak med en ældre herre som i år gik hans 49. march – han havde altså deltaget i alle! Han var imponerende og kunne VIRKELIG gå til… Han havde for 15 år siden GÅET de 2 X 45 km med 7.2 km/t. Det er jo næsten løb?? Ham fulgtes jeg med ud til 10 km hvor han drejede af. Han skulle have 20 km i år.
Fra km 10-15 gik jeg med en mindre gruppe folk fra Danmark. Ganske hyggeligt, men lige hygge nok for mig… Kroppen var OK. Tibialis anterior – som jo var MEGET øm i går – var i kraftig bedring, og jeg mærkede stort set ikke til den. Nu begyndte jeg at mærke det i udspringet på mine forlårsmuskler. Altså helt oppe ved hoften. Begge sider. De blev mere og mere ømme! Jeg besluttede mig for at LUNTE alle “nedløb” for at aflaste mine lår mest muligt – en rigtig god beslutning! Terrænet var væsentlig mere kupperet i dag – gik det ikke op, så gik det ned. Det passede mig godt og naturen var helt fantastisk på stort set hele turen!
Omkring km. 15 var jeg vidne til en “sang-battle” mellem en dansk herre – tidligere sergent i det danske militær – og de tyske tropper. Danskeren var utilfreds med, at de tyske tropper ikke sang højt nok, så han begyndte at stråle op med en gammel dansk marchsang – fortalte han efterfølgende. Det vækkede de tyske soldater, og der var 2 minutters HØJ HØJ battle mellem danskeren og de 15 tyske tropper – ganske underholdende !! :) 

KM 15-30:
Udspringet på mine forlårsmuskler blev kun ømmere og ømmere. De begyndte virkelig at genere mig og min måde at gå på. Det begyndte også at sætte sig i hofterne. Jeg slog hovedet fra og nød den smukke natur omkring Dollerup. Mit absolut favoritområde og specielt godt til hovedet og mentaliteten! Jeg var kommet til at gå med en kvinde fra Litauen – som absolut ikke kunne ET ord engelsk – men vi gik samme hastighed og det var faktisk rigtig rart ikke at være HELT alene, men bare have en ledsager! Hende gik jeg med helt ud til 30 km. Vejret vidste sig igen fra sin flotte side. Perfekt vejr til march! Kilometer gik, jeg nød de flotte omgivelser og fokuserede ikke så meget på mine ømme ømme lår! Tanken strejfede mig at hvis jeg skal gå igen næste år, så vil jeg lige gå 6-8 ture inden for at vænne muskulaturen en smule til belastningen… 😀
I Dollerup – lige ved siden af det velkendte ishus – kom vi forbi en af de 3-4 offentlige “rastepladser” med mad, toilet og mulighed for et hvil. Min Litauiske veninde og jeg fortsatte forbi – hyggelig så det ud og en god udsigt var der! 30 og 40 km ruten gik stadig samme rute som os, og drejede først af kort efter. 

Omkring 22 km gik vi ind på inderøen i Dollerup og gik 3-4 km på små singletracks langs med søen. Super fedt med lidt afveksling og lidt mere koncentration var nødvendigt for at løfte fødderne over rødderne – men Litauske veninde var på vej i baljen 1 X fordi hun glemte at løfte fødderne :O
Ved km. 25 var der ingen kontrol af vores startkort, så vi kunne bevise at vi havde gået den lange tur ved målstregen. Jeg tog min 1. banen og et stykke ckoholade – det gjorde godt! Kvinden fra Litauen og jeg fortsatte videre op gennem dollerup-bakker og videre ud mod banestien fra Skelhøje og ind på Hald Ege. Et langt og monotomt asfalt stykke, hvor du ca kan se 2 km frem. Et stykke før Hald Ege drejede vi fra ud mod Finderup. Her mødte jeg igen det tyske militær og deres KÆMPE KÆMPE forplejningszone. Tidligere på turen havde jeg gået med militæret, og de så slidte ud, så jeg tænkte, at de glædede sig til at komme hertil – få lidt massage og lidt god mad! Jeg spurgte pænt, og fik en chokoladebar og 1 X æble – TAK! 😉 Min veninde fra Litauen stoppede og trængte til en pause.. jeg vinkede pænt farvel og fortsatte mod Finderup. 

KM 30-46.2:
Mine forlårsmuskler var virkelig ved at være FÆRDIGE… jeg begyndte at glæde mig til at komme i mål, men tænkte at jeg blev nødt til at fortsætte for at holde dem varme. Det gik fint. Området var stadig pænt, stadig godt vejr og god morale! Det eneste kritiske punkt var, at jeg nu havde misset 2 stationer, hvor der skulle have været en vandslange, så jeg kunne fylde min drikkedunk. Jeg havde nu gået 20 km uden vand. Lidt kritisk. Jeg kom forbi Kirkegården ved Finderup og måtte på jagt efter en vandhane. Jeg fandt en og fik fyldt op!
Ruten førte videre mod Hald Ege og derfra vidste jeg, at så var det bare om at komme hjem og ind til mål. Ved 35 km blev vi ramt af et STORT regnskyld – heldigvis for mig gik jeg i skoven, så jeg mærkede det stort set ikke. Jeg tog min sidste banen og fortsatte mod Viborg. Jeg havde aftalt med min mor, at hun ville møde mig ved 38 km, og gå med ind til 42. Det var super hyggeligt! Min mor har altid haft et brændende ønske om at gå Hærvejsmarchen 2 X 45 km, hun har bare aldrig haft tid til at melde sig til. Desværre har hun fået et RIGTIG dårligt knæ, som nu stopper hende for at være med… ØV!! Jeg krydser fingre for, at et nyt knæ kan rette op på dette, så hun måske kan være med næste år! 

    MÅL… endelig! Da jeg kom over målstregen gik jeg målrettet mod massage teltet – de 100 kr som jeg nævnte fra dag 1 var lige nok til 15 minutter – VIGTIGT! Jeg var en af de første i mål fra de lange ruter og der var derfor ikke kø til massage. Jeg smed de 100,- kr på bordet og fik 15 minutter med fokus på hoften og baglår. Jeg sagde til massøren, om hun ikke bare kunne bruge 15 minutter på at trykke mine triggerpunkter i hoften i bund. Hun sagde, at de var rigtig spændte, og at det nok ville komme til at gøre ret ondt – det var fint med mig! En strømpe i munden, og så ellers bare lukke øjenene…. av….

Alt i alt er jeg glad for at have deltaget og glad for at have prøvet nye grænser af. Viborg Hærvejsmarch skal have ros for en PERFEKT afmærket rute, gode klare skilte og flotte ruter – bestemt en oplevelse værd for alle. Marchen har bestemt ikke skræmt mig. Jeg vender tilbage næste år – dog med 6-8 gåture ekstra i banken 4-5 uger op til. Måske Nijmegen skal prøves næste år?? 4 X 50 km kan man vel altid klare?? :) 

STATUS:
I dag onsdag har jeg haft de første 4 personlige træninger i denne uge og samlet løbet knap 30 km, så benene er stille og roligt ved at indfinde sig igen – heldigvis :) 

Startkort Hærvejsmarchen Viborg 2017
Startkort til Hærvejsmarchen Viborg 2 X 45 km

Click here to add your own text

Rutekortet til lørdagens march

Click here to add your own text

De tyske tropper

Click here to add your own text

Personlig træning, Risskov, aarhus, Århus
Skoven omkring Over Viskum // Øby

Click here to add your own text

Skoven omkring Over Viskum // Øby

Click here to add your own text

Nogle havde KÆMPE optur over dette depot!

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Glad vandrer i Øby!

Click here to add your own text

Tapen ligende den jeg havde på begge ben lørdag aften

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Rutekortet til søndagens march

Click here to add your own text

ASICS rygsæk 10 liter – Sidder PERFEKT!

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Søndersø søndag morgen kl. 06:20 – smukt!

Click here to add your own text

Nogle havde det svært her til lørdagens hærvejscykelløb, tror jeg :O 

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Søndagens depot omkring Dollerup efter knap 20 km.

Click here to add your own text

Dollerup bakker

Click here to add your own text

Det knap 4 km lange singletrack ved inderøen i Dollerup

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Mission completed! 

Click here to add your own text

Click here to add your own text

Kom i form ved at gå - hærvejsmarch

Click here to add your own text

VI SES TIL 2 X 45 KM I 2018!